Den spæde start på min naturinteresse

Min naturinteresse startede allerede som spæd. Da jeg begyndte at gå som 2-årig kunne min mor aldrig finde mig indenfor – jeg løb altid ud af vores sturedør ud mod haven. Jeg elskede at lege udenfor og hadede at lege på mit værelse.

Den begyndende fascination for al natur har fulgt mig op gennem livet, dog med en lille detour da jeg tog på efterskole. Her var jeg overbevist om at jeg skulle være den nye Joachim Boldsen og jeg tog derfor på håndbold efterskole i 9. klasse.

På trods af at dette var blandt mine bedste år, fandt jeg hurtigt ud af at jeg skulle være udenfor i naturen og ikke i en idrætshal.

 

Årlige natur-ture

Da jeg startede i gymnasiet som 15-årig, blev jeg igen fuldstændig opslugt af at tage på ture i skove og naturområder, både med min familie i ferier, hvor vi rejste til blandt andet USA, Australien og Indonesien for at opleve den storslåede natur her, men også med mine kammerater i weekenderne.

Siden gymnasiet har mine kammerater og jeg afholdt fantastiske årlige ture til Norge hvor vi vandrer i bjerge, sover i telt og fisker i de sprudlende floder. Det holder vi nok aldrig op med, da det er en af få de begivenheder hvert år der er et 1:1 forhold på store forventninger og indfrielsen af disse bagefter. Det er fantastisk.

 

Mit bud på fremtiden

I de senere år har der været et enormt fokus på verdens klima og hvordan vi mennesker smadrer vores planet ved at udlede for meget Co2. Vi ser billeder og videoer af hvordan verden er forandret og hvordan naturen lider under vores ekstreme forbrug af naturens begrænsede ressourcer.

Jeg har dedikeret al min fritid til naturen og været de fleste steder i verden mere end én gang hvor folk rejser til for at opleve naturen. Derfor mener jeg også at have en stemme og en vis baggrund for at udtale mig om hvor grelt udviklingen har været i den negative ende over de seneste 15 år. Det er slemt… Jeg har set skove være grønne og frodige med store udtømmelige floder og bjergsøger i slutningen af 90’erne og genbesøgt arealerne 20 år senere for at finde vandmangel, tusindvis af døde træer – flere steder i verden. Så der er ingen tvivl om at naturen er presset og vi må gøre noget.